Skagitanglers.com

Wednesday, November 2, 2016

Nordic Skagit Heads – ny serie skagitliner fra Skagitanglers.com


Vi præsenterer med stolthed de nye "Nordic Skagit Heads", som er 100% designet og udviklet af Skagitanglers.com. Sælges i en kort periode til intropris 375,- DKK (normalt 475,- DKK).

OBS! Ved forudbestilling nu til intro-pris forventes linerne afsendt senest d. 17. November.

Nordic Skagit Heads er en helt ny serie korte skydehoveder, som i praksis dækker alt tænkeligt fluefiskeri efter laks og havørred på vores breddegrader. Linerne er flydende og findes i 9 forskellige vægtklasser fra 160- 480 grains (10,4-31,1 g) og i 3 forskellige længder (4,6 m, 5,5 m og 6,0 m). Linerne er i den korte ende, men helt bevidst ikke ultra-korte, da vi og mange andre har oplevet, at alt for korte liner ikke er fordrende for fiskeriet.

Der ligger virkelig mange timers arbejde i udviklingen og tilpasningen af denne lineserie fra Skagitanglers, og vi håber og tror vi har ramt plet i forhold til det behov for korte, effektive og letkastende skydehoveder som mange af vores kunder har efterspurgt. Tanken med udviklingen af en ny lineserie var helt fra starten, at omsætte vores praktiske erfaringer med skagitfiskeri og skagitliner til en serie nye liner til vores trofaste Nordiske kunder. Vores filosofi er, at liner til nordisk fiskeri naturligvis skal udvikles af nordiske fluefiskere, der kender de lokale forhold – det syntes vi giver god mening! Vi har ladet os inspirere af de amerikanske forbilleder, og har taget det bedste herfra og tilføjet vores egne idéer og tanker. Det håber vi skinner igennem under praktiske fiskeri med de nye Nordic Skagit Heads.
 
Længde- og vægtfordelingen er tilpasset nordiske forhold, hvor det sjældent er nødvendigt med ekstremt lange og tunge T-tips, men hvor det ofte er en fordel med en let præsentation af fluen uden for meget ”plaskeri”. Som en speciel feature har vi valgt at forsyne linerne med en lidt længere fronttapering end man ellers ser på skagitliner. Linerne har den indenfor skagit ”klassiske” stejl bagtapering. Du får hermed en lækker præsentation uden at miste evnen til vende T-tips og belastede fluer, hvilket er kendetegnende ved skagitfiskeriet.

Vi har udviklet Nordic Skagit Heads så de dækker alt praktisk fiskeri med både énhånds-, switch- og tohåndsstænger efter havørred og laks. Linerne har især deres styrke i spændet fra det helt lette ”snigerfiskeri” til det medium tunge skagitfiskeri i forskellige typer vandløb fra 2-3 m bredde åer til store hurtigtstrømmende vandløb/elve, hvor lange kaste og sublim linekontrol er vigtig. Til bl.a. aften/nat-fiskeri efter havørred med natfluer/bulefluer har vi udviklet linere i 160-280 gr området, og under testfiskeriet har Nordic Skagit Heads vist sig overlegne til dette fiskeri med énhåndsstænger i #4-8, og de lette switchstænger i#4-6. Med en længde på 4,6 m er 160-280 gr linerne perfekte til stænger i 9-11’ intervallet.

Fisker du havørred/laks forår, sommer og efterår med en lidt kraftig switchstang (#7-9) eller en let tohåndsstang (#5-8) finder du sikkert din nye favorit i 320-480 gr området. Stænger på 11-13’ fod i #6-8 vil alle fungere super godt med vores nye skydehoveder. Længere 14-15’stænger kan også fint kaste med Nordic Skagit Heads, og her anbefaler vi, at du bruger en lang (15-20’) T-tip/polyleader for at få en rolig kasterytme.

Line-, stang og T-tip anbefalinger

Weight (grains)Weight (gram)Length (m)Single Hand #Switch/Spey rod #Maxium T-tip 
load
160
10,4
4,6
3-4
3-4
10’ T8 /7’ T11
200
13,0
4,6
4-5(6)
3-4
10’ T11
240
15,6
4,6
5-6(7)
4
11’ T11
280
18,1
4,6
7-8
4-5
12’ T11 / 10’ T14
320
20,7
5,5

5-6
12’ T14 /10’ T17
360
23,3
5,5

6
12’ T17 
400
25,9
5,5

6-7
13’ T17 / 9’ T20
440
28,5
5,5

7
13’ T17 / 10’ T20
480
31,1
6

7-8
15’ T17 / 12’ T20

De anbefalede linevægte er angivet i grains og gram til de forskellige stangtyper, og er baseret på vores egne og vores testfiskeres erfaringer med skagitfiskeri i Norden. Vi definerer skagitkast som fluekast med såkaldt ”sustained anchor” fisket med en T-tip på 10-15’ og ofte med en belastet flue. Nordic Skagit Heads er udviklet til at kunne dække meget bredt fra det helt lette til det medium tunge skagitfiskeri både med énhånds-, switch- og tohåndsstænger. Under testfiskeriet har linerne også vist sig særdeles velegnede til traditionelle underhåndskast (touch-and-go stil) på de trange fiskepladser. Fisk dem med fx polyleader og lette T-tip (T8 og T11). Overhåndskast med monofilforfang eller diverse polyleaders fungere også ganske fortræffeligt.  OBS: Til den type fluekast bør der som rettesnor vælges en line, der er ”to trin” (= 80 grains/5,2 gram) lettere end angivet i skemaet.

Vi har angivet den maksimale T-tip belasting som vi anbefaler til den enkelte linetype. Det skal blot opfattes som vejledende maksimal belastning, som vi vurderer linen fungerer optimalt med, men da der er forskel i kasteegenskaber både mht. til stangvalg og personlige kasteevner kan andre T-tip kombinationer også fungere. Tungere T-tips kan anvendes, men vil ikke være behageligt at kaste med. Lettere T-tips, polyleaders og monofilforfang vil fungere fint på alle varianter.
 
Har du spørgsmål til de nye Nordic Skagit Heads så kig i shoppen www.skagitanglers.com og du er meget velkommen til at kontakte os på info@skagitanglers.com for hjælp til valg af line til din stang og foretrukne fiskevand.

No comments:

Post a Comment